Crowdfunding har i de senere år vundet stor popularitet i Danmark som en alternativ måde at rejse kapital på – både for iværksættere, virksomheder og private projekter. Gennem digitale platforme får almindelige mennesker mulighed for at støtte idéer, virksomheder eller produkter, de tror på, ofte mod en belønning eller en andel i projektet. Men med den stigende interesse følger også vigtige spørgsmål om lovgivning, beskatning og forbrugerbeskyttelse.

I denne artikel guider vi dig igennem de vigtigste regler og krav, du bør kende til, hvis du overvejer at benytte crowdfunding – uanset om du er iværksætter, investor eller blot nysgerrig på fænomenet. Vi ser nærmere på, hvordan crowdfunding reguleres i Danmark, hvilke rettigheder og pligter du har, og hvilke ændringer, der kan være på vej på området. På den måde er du klædt bedre på til at træffe gode og sikre beslutninger i crowdfunding-landskabet.

Hvad er crowdfunding, og hvorfor er det populært i Danmark

Crowdfunding er en finansieringsform, hvor mange personer bidrager med mindre beløb til et projekt eller en virksomhed, typisk via online platforme. I stedet for at søge kapital gennem traditionelle banker eller investorer, kan iværksættere, kunstnere og virksomheder samle penge direkte fra offentligheden – ofte i bytte for en belønning, en andel af virksomheden eller blot for at støtte en god idé.

Crowdfunding er blevet særligt populært i Danmark, da det giver flere mulighed for at realisere innovative projekter uden omfattende startkapital.

Samtidig appellerer det til danskernes lyst til at støtte lokale initiativer og skabe fællesskab om nye idéer. Den digitale udvikling har gjort det nemt og hurtigt at nå ud til mange potentielle bidragydere, hvilket har gjort crowdfunding til et attraktivt alternativ i det danske iværksættermiljø.

De vigtigste lovkrav ved crowdfunding-platforme

Crowdfunding-platforme i Danmark er underlagt en række lovkrav, der skal sikre gennemsigtighed, forbrugerbeskyttelse og ordentlige forretningsvilkår. En af de vigtigste regler er, at platformene skal overholde EU’s forordning om crowdfunding, som trådte i kraft i 2021. Det betyder blandt andet, at platformene skal have en gyldig tilladelse fra Finanstilsynet for at kunne formidle investeringer mellem projektskabere og investorer.

Derudover stilles der krav om, at platformene tydeligt informerer både investorer og projektejere om risici, omkostninger og vilkår ved investeringen.

Platformene skal også føre kontrol med, at projekterne ikke overtræder hvidvaskregler og anden relevant lovgivning. Endelig skal der være klare procedurer for klagehåndtering og databeskyttelse. Samlet set er formålet med disse lovkrav at skabe trygge rammer for både dem, der søger finansiering, og dem, der ønsker at investere gennem crowdfunding.

Regler for investorer: Hvad skal du være opmærksom på?

Som investor i crowdfunding-projekter i Danmark er det vigtigt at være opmærksom på en række regler og forhold, før du sætter dine penge i spil. For det første skal du undersøge, om platformen, du investerer igennem, er registreret hos Finanstilsynet – det er nemlig et krav for visse typer crowdfunding-platforme, der formidler investeringer.

Derudover har du som investor ikke samme beskyttelse som ved traditionelle investeringer, eksempelvis indskydergaranti eller adgang til klageinstanser som Pengeinstitutankenævnet.

Du bør derfor læse alle vilkår grundigt igennem og være ekstra opmærksom på risikoen for tab, da investering i crowdfunding ofte indebærer en højere risiko end mere etablerede investeringsformer.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der kan gælde særlige regler for, hvor meget du må investere, og at visse projekter kun er åbne for professionelle eller erfarne investorer. Endelig bør du altid sikre dig, at du forstår projektets forretningsmodel, og hvilke rettigheder og forpligtelser du får som investor, før du træffer din beslutning.

Hvordan beskattes crowdfunding i Danmark

Beskatningen af crowdfunding i Danmark afhænger af, hvilken type crowdfunding der er tale om – donation, reward, lån eller investering. Modtager du penge gennem donationsbaseret crowdfunding, betragtes det som udgangspunkt som en gave, og du skal som hovedregel ikke betale skat, medmindre det overstiger gaveafgiftsgrænsen.

Ved reward-baseret crowdfunding, hvor du modtager en vare eller ydelse til gengæld for dit bidrag, kan det i nogle tilfælde betragtes som et køb, og projektindehaveren skal derfor betale skat af indtjeningen som almindelig indkomst eller moms, hvis der er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Lånebaseret crowdfunding beskattes som almindelige renteindtægter hos investoren, og den, der optager lånet, kan i visse tilfælde fradrage renteudgifterne.

Ved investeringsbaseret crowdfunding (fx aktier eller andele i virksomheder) beskattes afkastet som kapitalindkomst eller aktieindkomst, afhængig af investeringens karakter. Det er derfor vigtigt både for investorer og projektindehavere at være opmærksomme på de gældende skatteregler og indberetningspligt til SKAT, da forkert håndtering kan føre til efterfølgende krav om betaling af skat og eventuelle renter.

Risici og forbrugerbeskyttelse ved crowdfunding

Selvom crowdfunding giver nye muligheder for både investorer og iværksættere, er det vigtigt at være opmærksom på de risici, der er forbundet med denne finansieringsform. Investering gennem crowdfunding er ofte forbundet med højere risiko end traditionelle investeringer, da projekterne typisk er i en tidlig fase og kan fejle.

Der er ingen garanti for at få sine penge tilbage, og i værste fald kan hele investeringen gå tabt. For at beskytte forbrugerne stiller danske myndigheder krav til crowdfunding-platforme, såsom gennemsigtighed om projekternes risikoprofil, gebyrer og vilkår.

Platformene skal også sikre, at investorer får tilstrækkelig information til at træffe informerede beslutninger. Dog er forbrugerbeskyttelsen ikke så omfattende som ved eksempelvis indlån i banker eller køb af finansielle produkter gennem regulerede virksomheder, og det er derfor vigtigt, at investorer selv foretager en grundig vurdering af det enkelte projekt, inden de investerer.

Fremtidens regulering: Hvilke ændringer er på vej?

Fremtidens regulering af crowdfunding i Danmark ser ud til at blive præget af både øget harmonisering med EU-regler og et større fokus på investorbeskyttelse. Særligt implementeringen af EU’s forordning om crowdfunding-tjenesteudbydere, der trådte i kraft i november 2021, betyder, at danske platforme skal leve op til nye krav om gennemsigtighed, informationspligt og risikovurdering.

Du kan læse mere om crowdfunding på laan-og-gaeld.dk.

Det forventes, at Finanstilsynet i de kommende år vil føre endnu mere tilsyn med området for at sikre, at både projekter og platforme lever op til de nye standarder.

Desuden er der politisk opmærksomhed på at styrke forbrugerbeskyttelsen, blandt andet gennem krav om bedre oplysning til investorer og mulige grænser for, hvor meget privatpersoner må investere.

Samtidig arbejdes der på at gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at rejse kapital via crowdfunding uden at gå på kompromis med sikkerheden. Alt i alt betyder det, at både nuværende og kommende aktører skal være forberedte på et mere reguleret og gennemsigtigt marked.