Klinikrengøring adskiller sig markant fra almindelig rengøring – ikke blot i omfang og krav, men også i betydning. Når patienter sætter sig i venteværelset eller lægger sig på briksen, forventer de ikke bare rene omgivelser, men også tryghed for, at hygiejnen er i top. Selv små fejl eller oversete detaljer kan have alvorlige konsekvenser for både patientsikkerhed og klinikkens omdømme. Her er det vigtigt at vide, hvor de typiske faldgruber opstår – og hvordan man bedst undgår dem.

I denne artikel dykker vi ned i de fem største faldgruber, som klinikker ofte støder på i forbindelse med rengøring. Vi ser på, hvordan utilstrækkelig uddannelse, oversete områder, forkert brug af midler, manglende dokumentation og dårlig kommunikation hver især kan underminere selv den bedste rengøringsindsats. For hver faldgrube giver vi dig konkrete råd til, hvordan du kan sikre en mere effektiv og tryg rengøring i din klinik – til gavn for både personale og patienter.

Utilstrækkelig uddannelse af rengøringspersonalet

En af de mest oversete årsager til utilstrækkelig klinikrengøring er mangelfuld uddannelse af rengøringspersonalet. Når personalet ikke får den nødvendige oplæring i både hygiejneprincipper og korrekt brug af rengøringsmidler og udstyr, øges risikoen for smittespredning markant.

Det er ikke tilstrækkeligt at kende de almindelige rengøringsrutiner fra fx kontor- eller privatrengøring – klinikrengøring kræver specialviden om, hvordan man effektivt bekæmper bakterier og virus på overflader, der ofte berøres af både patienter og personale.

Desuden bør rengøringspersonalet være opdateret på gældende retningslinjer og procedurer, så de kan håndtere særlige situationer, fx udbrud af infektionssygdomme. Løbende uddannelse og træning er derfor afgørende for at opretholde et højt hygiejneniveau og undgå fejl, som kan få alvorlige konsekvenser for både patienter og klinikpersonale.

Oversete kontaktpunkter og kritiske områder

Et af de største problemer i klinikrengøring opstår, når vigtige kontaktpunkter og kritiske områder bliver overset under rengøringen. I en travl hverdag, hvor der måske er fokus på de mest synlige flader som gulve og borde, risikerer man let at glemme de mindre åbenlyse, men yderst betydningsfulde områder, hvor bakterier og vira kan ophobe sig.

Det gælder for eksempel dørhåndtag, lampeknapper, armlæn på stole, tastaturer, telefoner og håndtag på skabe og skuffer.

Disse kontaktflader bliver rørt ved utallige gange i løbet af en dag af både personale og patienter, og fungerer derfor som potentielle smittekilder, hvis de ikke rengøres grundigt og regelmæssigt.

Derudover er der kritiske områder som patientnære overflader omkring behandlingslejer, apparatur og instrumenter, hvor der nemt kan ske forurening, hvis rengøringen ikke udføres systematisk.

Ofte skyldes det manglende viden om, hvilke områder der er mest udsatte, eller at rengøringsprocedurerne ikke er præcise nok. For at undgå denne faldgrube er det afgørende at udarbejde detaljerede rengøringsplaner, der identificerer og prioriterer alle kontaktpunkter og kritiske områder, og at personalet løbende bliver instrueret og opdateret i korrekt fremgangsmåde. Desuden kan brugen af tjeklister og visuel kontrol hjælpe med at sikre, at intet bliver overset – til gavn for både patientsikkerheden og det generelle hygiejneniveau på klinikken.

Forkert brug af rengøringsmidler og udstyr

Forkert brug af rengøringsmidler og udstyr er en udbredt faldgrube i klinikrengøring, som kan få alvorlige konsekvenser for både hygiejne og patientsikkerhed. Anvendes rengøringsmidlerne ikke korrekt – for eksempel ved at bruge for høj eller for lav koncentration – risikerer man, at bakterier og vira ikke fjernes effektivt, eller at overflader beskadiges.

Ligeledes kan brug af forkerte klude, mopper eller redskaber føre til krydskontaminering mellem rene og urene områder, hvis ikke udstyret adskilles og vedligeholdes ordentligt.

For at undgå denne faldgrube er det vigtigt, at personalet er grundigt instrueret i de anbefalede doseringer og procedurer for hvert enkelt rengøringsmiddel, og at der er klare retningslinjer for, hvordan og hvor ofte udstyr skal rengøres og udskiftes. Desuden bør man sikre, at der altid er adgang til de nødvendige hjælpemidler, og at udstyret opbevares korrekt for at bevare dets effektivitet.

Manglende dokumentation og kvalitetssikring

Manglende dokumentation og kvalitetssikring er en væsentlig faldgrube i klinikrengøring, da det gør det svært at sikre, at rengøringen udføres korrekt og konsekvent. Uden systematisk registrering af de udførte opgaver kan fejl og mangler nemt overses, hvilket kan gå ud over både hygiejne og patientsikkerhed.

Du kan læse meget mere om erhvervsrengøring her.

Samtidig mangler ledelsen vigtige redskaber til at følge op på rengøringsstandarden og rette op, hvis noget ikke lever op til kravene. For at undgå denne faldgrube bør der indføres faste procedurer for dokumentation, eksempelvis gennem tjeklister eller digitale systemer, hvor rengøringspersonalet kan afkrydse udførte opgaver.

Derudover er løbende kvalitetssikring i form af stikprøvekontrol og feedback afgørende, så eventuelle problemer opdages og løses hurtigt. Med en struktureret tilgang til dokumentation og kvalitetssikring kan klinikken opretholde et højt hygiejneniveau og trygge rammer for både patienter og personale.

For dårlig kommunikation mellem klinik og rengøringsteam

Når kommunikationen mellem klinikken og rengøringsteamet halter, øges risikoen for misforståelser og ufuldstændig rengøring markant. Ofte opstår der problemer, fordi forventninger og specifikke behov ikke bliver tydeligt kommunikeret. Det kan for eksempel være, at personalet i klinikken ikke får viderebragt besked om ændrede procedurer, ekstra rengøring af bestemte områder eller behov for særlig opmærksomhed på visse kontaktpunkter.

Omvendt kan rengøringsteamet have spørgsmål eller opleve udfordringer, som de ikke får meldt tilbage til klinikken.

Uden en klar og løbende dialog risikerer man, at vigtige opgaver bliver overset, eller at rengøringen ikke lever op til de hygiejnestandarder, der kræves i en klinik. For at undgå denne faldgrube bør der etableres faste kommunikationskanaler og rutiner for feedback, så både klinikpersonale og rengøringsteam løbende kan koordinere og justere indsatsen efter behov.